FAQ for studerende

Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål vedrørende GRØN DYST. Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål, så husk at du altid kan kontakte os

Hvordan kommer jeg med til GRØN DYST 2018?

Du laver et projekt som opfylder de nødvendige krav. Her kan du søge inspiration og hjælp til at finde dit eget projekt. Derefter tilmelder du dig selv og dine eventuelle gruppemedlemmer online. Til sidst er der bare at møde op på dagen (d. 22. Juni 2018) og fremlægge dit projekt.

Hvilke krav skal mit projekt opfylde for at kunne stille op til GRØN DYST 2018?

Det skal være et projekt som du har lavet i forbindelse med et pointgivende kursus under din uddannelse på DTU. Projektet må ikke tidligere have deltaget i studenterkonferencen GRØN DYST. Derudover skal projektet tage udgangspunkt i dit eget fagområde og skal have bæredygtighed, miljø eller klimateknologi som omdrejningspunkt. 

Hvor mange studerende må man være i en gruppe om et projekt?

Der er intet maksimum på hvor mange studerende, der sammen må stille op med et projekt. 

Skal alle gruppemedlemmer uploade abstracts?

Det er ikke nødvendigt for alle gruppemedlemmer at uploade jeres abstract i tilmeldingsmodulet. Hvis I vælger kun at uploade et enkelt abstract, så skal I blot angive hvem, der har uploadet abstractet.

Hvordan søger jeg patent?

Hvis du vil søge patent på din prototype, er der flere steder på DTU, hvor du kan henvende dig. Skylab i Lyngby og Innovationscenteret i Ballerup afholder løbende arrangementer om, hvordan processen foregår. Du kan også tage kontakt til Afdelingen for Innovation og Sektorudvikling i bygning 101 på Lyngby campus.

Må man deltage med studerende fra andre universiteter end DTU?

Det er som DTU studerende muligt at lave et projektet i samarbejde med andre bachelor- eller kandidatstuderende fra DTU, KU, CBS eller Lund Universitet. Men du kan også lave dit helt eget projekt. Der vil indgå projekter fra KU og CBS, som ikke inkluderer DTU studerende i grupperne. Hvert universitet kan deltage med ti projekter.

Hvornår åbner og lukker tilmelding til GRØN DYST 2018?

Tilmeldingen åbner i begyndelsen af januar 2018 og lukker onsdag d. 16 maj 2018. Vejledning til tilmelding kan findes her.  

Hvilke ting skal jeg have klar for at kunne tilmelde mig?

På tilmeldingssiden vil du blive bedt om at oplyse/gøre følgende ting:

  • Indtaste informationer på projektets indehavere (navn, studienummer mm.).
  • Angive hvilken kategori projektet tilhører.
  • Uploade abstract
Det er muligt at redigere disse informationer helt op til deadlinen.
Hvilke kategorier findes der og hvilken tilhører mit projekt?
Der findes 4 kategorier, hvor hver kategori vil konkurrere indbyrdes:

Bachelor Course
Bachelor Final Project
Master Course
Master Thesis

Desuden skal du vælge den kategori af bæredygtighed (SDG), som dit projekt passer bedst ind i.
Læs mere om, hvordan du finder ud af hvilken kategori dit projekt er her.

Hvordan skal mit abstract se ud?

Dit abstract skal skrives på engelsk. Abstractet skal udfyldes i standard skabelonen som kan findes her. For inspiration til dette kan du eventuelt tjekke tidligere abstracts, som kan findes i abstractbogen fra 2017. OBS Det er vigtigt, at du skriver direkte i skabelonen, uden at ændre på hverken skrifttype, opsætning eller lignende.   

Hvordan kan jeg printe min poster?
Det er dig selv, der er ansvarlig for at printe og medbringe alt materiale, som du ønsker at bruge på konferencedagen. Du kan printe din poster på DTU Bibliotek, eller evt. i bygning 414, 421 eller 116. 

http://www.groendyst.dtu.dk/for-studerende/faq-for-studerende
14 DECEMBER 2018